onsdag den 19. marts 2008

Ting 11½: Påskeløb på Fanø

Endelig påske. Det er efterhånden tre måneder siden jeg tilmeldte mig Påskeløbet 2008 på Fanø. Nu skal mine færdigheder som orienteringsløber virkelig sættes på en prøve i noget af det sværeste terræn i Danmark. Mine mere erfarne klubkammerater har vist mig kort fra tidligere løb på Fanø. Og der mangler ikke gode historier om deres strabadser. En faldt i en mose og var lige ved at drukne (ja han stod i hvert i vand til knæene), en anden farede totalt vildt i den yderste klitrække, en tredie brugte 25 minutter på én post o.s.v. Der er løb tre dage i træk - syv kilometer hver dag (og så bliver det sikkert til 10-11 km), så min kondition kommer også på prøve.

Jeg glæder mig helt vildt. Så håber jeg bare, at jeg ikke farer vild eller falder i Vadehavet.

I disse skove og klitter foregår Påskeløbet:


Vis stort kort

Ingen kommentarer: