
I går var jeg på et 7,2 km orienteringsløb i området omkring Rebild Bakker. Det endte dog med, at turen blev på ca. 10 km. Det er sådan set meget normalt, men det tog 1 time og 40 minutter - og det er ikke normalt. Så vil mange nok sige, at det er min dårlige konditions skyld - men jeg mener naturligvis, at de mange bakker har skylden. For man kan ikke ligefrem beskylde ruten for at følge de lave områder - tværtimod. Det kan godt være det kun er bakker, men de er stejle - flere steder var det meget tæt på, at det var nødvendigt med rapelling-udstyr. Der var også mange indhegninger og langt til åbningerne, så der en masse spildtid på den konto. Nu kan jeg vist ikke finde på flere udskyldninger.... Det var en dejlig tur, som også gik gennem Troldeskoven (eller det der er tilbage).
2 kommentarer:
ej hvor ser det også fedt ud. Er det ikke også lidt blæret med egne orienteringsruter i Rold Skov. Det synes jeg! Tid er jo egentlig ligegyldig, - når først man er afsted og nyder det. kh karina
Jeg skulle alligevel til Skørping for at hjælpe en kammerat med at renovere et gammelt hus, og så ville det have været blasfemisk ikke at løbe en tur i Rold Skov inden !!!
Send en kommentar