torsdag den 24. januar 2008

iGoogle - Ting 3

Jeg havde faktisk ikke de store forventninger til en personlig startside eller iGoogle, fordi jeg tidligere har kigget lidt på det uden rigtigt at finde nogle brugbare gadgets. Men enten er der kommet flere eller måske så jeg ikke ordentligt efter? Men nu .... I vores familie vil vi gerne til New Zealand om et års tid eller der omkring. Jeg fandt en gadget som kan vise billeder fra webcams, bl.a. fra New Zealand. Så kan jeg glæde mig over bl.a. snedækkede bjerge og ikke mindst bounty-agtige strande, hver gang jeg starter iGoogle op. En anden gadget gør, at jeg kan følge med i vejret i forskellige dele af New Zealand. Det er da meget brugbart.

Så kom bare med Ting 4 - jeg er klar .....


På lørdag skal jeg til orienteringsløb for første gang i tre uger. I mellemtiden har jeg løbet på landevejen, og det er altså lidt småkedeligt. Jeg glæder mig til at spænde og springe hen over skovbunden direkte mod næste post (og så håber jeg ikke, at jeg bommer ....). Det er i Klim Klitplantage, som skulle være en stor orienteringsmæssig udfordring, så det bliver sikkert ganske lærerigt.

Fra Abel Tasman National Park, NZ

2 kommentarer:

Bente sagde ...

Har du set videoen fra Nordjyllands Biblioteker? Jeg synes, den giver et godt indtryk af, hvad vi fagligt kan bruge iGoogle til. Specielt når man får sat nogle RSS-feeds på. Måske kan man også linke til netpunkt og andre arbejdsredskaber for bibliotekarer?
God løbelyst!

Karina sagde ...

hej, godt løb i Klim,det bliver helt sikkert en flot oplevelse. Håber vinden ligger sig lidt. Sidder lige og giver mig selv laserlys på ben, det skulle være godt. God weekend - giv den gas.
kh karina